Forestil dig, at du kunne vædde på resultatet af fodboldkampen med et par hurtige klik på din mobiltelefon. Din gevist vil automatisk blive overført til din konto, og du kan løbende følge dine resultater.
Betfellow er et revolutionerende nyt koncept. Det skal være super enkelt for brugerne at vædde – både på den næste kamp i Premier League og den næste mini-put kamp. Man skal kunne vædde om alt mellem himmel og jord med et par klik på mobiltelefonen.
Løsning
Betfellow leverede designet og en beskrivelse af grænsefladen til deres system. Da tiden var knap besluttede vi at udvikle en prototype i form af et lille iPhone site. Ved hjælp af XHTML, CSS og JavaScript-biblioteket jQTouch lykkedes det at skabe et web site, som ligner en “rigtig” iPhone applikation. Fordelene er mange – blandt andet at udviklingen er hurtigere og billigere , at brugeren altid har adgang til den nyeste version (intet er installeret på telefonen) og at man slipper for den omstændige AppStore godkendelsesproces.
Integrationen med Betfellows bagvedliggende database med brugere, sportskampe og væddemål blev udviklet i PHP og implementeret som en række web service kald vha AJAX.








